-
Set
Indhold i forløbet
Her finder du en oversigt over indholdet i dette forløb, hvor du nemt kan klikke dig frem til de afsnit du skal bruge på de røde links.
Indledning
Del 1 – Hvad er en vegetar?
Del 2 – Samosa
Del 3 – Kødfri kost? Chili SIN carne
Del 4 – At stå på egne ben – Penne All´ arrabiata
Lærervejledning
Læringsmål
Litteratur & links
Indledning
Kød eller ej?
Flere og flere mennesker vælger at se bort fra kød eller skære ned på forbruget heraf. Af grunde kan der være mange, som vi kommer til at arbejde med i løbet af tiden med madkundskaben.
Faktisk lever 3 % af danskerne vegetarisk, hvilket vil sige at ca. 180.000 personer, lever vegetarisk (heraf en del af disse vegansk). Det er 3 %, som altså ikke spiser hverken rødt kød, fjerkræ, fisk, kødpålæg eller det vi kalder biprodukter fra slagtning af dyr. I 2017 var tallet 1,8 % – altså en lille stigning på 1,2 %. Det viser undersøgelser fra Coop Analyse fra 2022.
Samme undersøgelse viser at ca. 35 % af danskerne i alderen 18-74 år har mindst én kødfri dag om ugen. Dernæst sker der noget, hvis vi snævre feltet ind til de unge mellem 18 til 34 år. Her er der 52 %, som har kødfrie dage.
Men hvorfor sker denne lille stigning af vegetarer og kødfrie dage?
Er det pga. bæredygtighed og miljøet?
Dyrevelfærd?
Økonomi?
Smagspræferencer?
Mulighederne kan være mange og personlige.
I dette forløb skal vi se nærmere på mulighederne i vegetariske køkken.
For skal du spise vegetarisk eller skal du skære ned på dit kødforbrug?
Dette er et af mange valg, som du skal træffe, når du arbejder med madlavning i livet generelt.
I dette forløb introduceres du til en masse forskellige perspektiver på netop vegetarbegrebet og du skal lave en masse mad, hvor vi ser bort fra kødet.
Del 1 – Kan vi skære ned på kødforbruget?
Vil du kunne tage al kød ud af din kost?
Det gør vegetarer.
Denne undervisningsgang skal vi se nærmere på vegetarbegrebet, og hvad der ligger heri. Kan vi minimere vores kødforbrug og indtag? Det kan vi gøre med en lækker kartoffelsuppe – skal der så bacon på toppen? Tja, det er jo op til den enkelte. En kartoffelsuppe med bacon må siges at være en reducering i kødforbruget, da man ikke anvender så meget. Baconen kunne eksempelvis erstattes af grøntsagschips, som kunne give lidt crunch og modspil til teksturen i suppen.
Månedsopgave
Opgave – Hvad er en vegetar?
Beskriv med egne ord, hvad en vegetar er.
Du kan komme ind på:
– Hvad kendetegner en vegetar?
– Hvad spiser en vegetar?
– Hvad skal en vegetar være særlig opmærksom på?
– Er der forskellige typer af vegetarer?
Måske der er andre ting, som du kan komme i tanke om?
Del 2 – En vegetariske hapser
I dag skal vi til det fjerne Østen, hvor vi skal arbejde med samosas.
Samosas er en sjov måde at arbejde med det vegetariske køkken på. Disse små trekantet herligheder består af en krydret vegetarisk fyld, som er pakket ind i en sprød forårsrulledej.
En samosa er et stegt eller bagt bagværk med et fyld. Fyldet og formen er ofte bestemt af den region, hvor samosaen laves. Samosas bliver oftest serveret med en chutney eller en anden form for dressing. Samosas er en populær hovedret, forret eller snack i køkkenerne i Sydasien, Mellemøsten og Østafrika (sambusa(-k)).
Der er en hulens masse foldeteknik, men med lidt snilde og planlægning, kan disse banditter laves og komme på fryse til en nem aftensmad i nær fremtid. Med andre ord kan du give den gas en enkelt gang i køkkenet, og høste “frugten” senere med nem aftensmad eller snacks til madpakker eller middage.
Er det en frugt eller en grøntsag?
Det kan der ofte være en vis tvivl om. Men det kommer an på, om vi spørger en gartner eller en person som arbejder med mad. Vi siger med andre ord også, at det kommer an på, om vi ser på planten eller på det ernæringsmæssige.
I mange tilfælde bilder folk sig ind, at frugter hører til i det søde køkken, mens grøntsagerne tilhører det salte. Men det er altså ikke helt rigtig, selv om der anvendes mange frugter i det søde køkken – og omvendt.
Botanisk set – gartner-style – har en frugt kerner i sig, mens grøntsager sætter blomster- og frøstande. Frugterne har med andre ord kerner inde i sig, mens grønsagerne på sigt får dem “uden på”.
Madmæssigt ser vi mere på næringen i frugten eller grøntsagen. Hvis der er megen næring i form af mineraler og vitaminer m.m., bliver planten ofte opfattet som en grøntsag. Og det er her, at der kan opstå lidt forvirring mellem en frugt og en grøntsag. Peberfrugten tæller/omtales ofte som en grøntsag og mange vil nok også opbevare den i grøntsagsskuffen i køleskabet. Men den er altså en frugt – botanisk set.
En frugt
Vi kan definere en frugt som værende et bær eller en kernefrugt, og den er flerårig. Altså vil den komme igen år efter år. Det kunne for eksempel være æbler, kirsebær eller jordbær. Dog kan vores danske klima besværliggøre processen af nogle frugter, da frugterne ikke kommer fra vores egne eller har frø, som lige skal hjælpes lidt ned i jorden. Det kunne være peberfrugten. Denne frugt har kerner inde i sig, som kan blive til nye frugter.
En grøntsag
Vi kan definere en grøntsager ved at sige, at den oftest er en spiselig rod eller har spiselige blade. Den er oftest etårige. Altså høstes de det samme år, som de sås.
Dem midt imellem – og alligevel ikke…
Og så er de egentlig ikke alligevel.
Men mange, specielt børn, kan være i tvivl.
Tomaten
Tomaten er en frugt – i botanisk forstand. Den indeholder kerner og den har kerner omgivet af frugtkød. Men ligesom agurker og andre drivhusgrøntsager, kalder vi ofte tomaten for en grøntsag, fordi den er etårig. Så tomaten vil ofte blive opfattet som en grøntsag i en kost- og ernæringsmæssig sammenhæng. Men botanisk set, som en frugt.
Jordbærret
Jordbær er en frugt. Det er de fordi de vender tilbage år efter år + har kerner. På jordbærret sidder kernerne uden på dem.
Fun fact
Mange diskuterer, om jordbærret egentlig er en nød eller et bær. Faktisk er jordbær en samling af nødder – også kaldet en flerfoldssamfrugt i botaniske sammenhænge. Alle de små lyse prikker på jordbærret er nødder, og det røde ”bær” er udvendigt frugtkøb, som holder på nødderne.
Jordbærret er altså lidt et falsk bær, da det ikke består af en frugtknude, som er svulmet op. Du kan dog sagtens kalde jordbærret for et bær eller en frugt.
Dagens opskrift og praksis arbejde: Samosa med dip-dip-nam-nam
Del 3 – Chili SIN carne
I dag skal vi arbejde med det man kunne fristes til at kalde en hverdagsklassiker.
Chili con carne >< Chili sin carne…
Ja, hvilken er den “rigtige”?
Der er ikke megen forskel – hverken i ordlyden eller næringsstoffer.
Der er sikkert mange familier, som med jævne mellemrum får en chili con carne. Men i tider med høje oksekødspriser, bæredygtige tanker eller nye holdninger, kan chili sin carne måske vinde en smule ind på familiernes middagsborde?
Mine børn lagde ikke mærke til den manglende kød, før de fik det at vide efterfølgende. Krydringen og de klassiske smagsnuancer var så tilpas en standard chili con carne.
Kan netop denne tilgang; at maden minder om det sædvanlige, det klassiske være en måde at introducere mere vegetarisk på hverdagens middagsborde?
Dagens opskrift og praksis arbejde:
Opgave – Hvad er en klassiker for dig?
Hvad er en aftensmadsklassiker for dig?
- Skriv de retter, som du kan komme i tanke om er klassiske retter for dig, som du og din familie tit spiser sammen.
- Kan du komme med forslag til, hvordan en eller flere af disse retter kunne ændres til vegetarisk? Måske du kender en opskrift fra bog eller internettet?
- Hvis du skulle arbejde med at gøre en klassiker til en vegetarret, hvilken skulle det da være, og hvorfor?
Del 4 – En individuel opgave
I dag er planen, at du skal arbejde alene (måske med en makker ved pladsmangel i køkkenet).
Du skal lave en Penne all´ arrabiata, som er en klassisk italiensk pastaret uden kød – og en stærk tomat/chilisauce!
Den er både billig, lækker og vegetarisk!
Du må gerne koge pasta med en makker, da der måske er flere blus i gang i køkkenerne.
Dagens opskrift og praksis arbejde:
Lærervejledning
I dette afsnit finder du information om forløbet, som du kan bruge i din forberedelse af undervinsingen og forløbet.
Generelt
Dette forløb er tænkt som en introduktion til vegetarbegrebet. Herfra kan der perspektiveres og trækkes tråde ud i andre indholdsområder.
Men vigtigt af alt med forløbet er, at eleverne får en grundlæggende forståelse for, hvad det vil sige at spise vegetarisk. Og at vegetarbegrebet kan gradbøjes i forskellige retninger, hvor der må spises lidt forskellige ting og sager.
Forløbet består af fire undervisningsgange, hvor der læses en del fra gang til gang om de forskellige vinkler på vegetarbegrebet, inden vi laver nogle forskellige retter i praksis, som understøtter forståelsen vegetarbegrebet. Løbende med forløbet, kan der arbejdes med en månedsopgave, hvor eleverne sætter ord på deres erfaringer med det vegetariske arbejde. Dernæst er månedsopgaven opsat som et prøveoplæg, således eleverne ser og løser dette løbende. Dette har til formål at gør det til en vane at arbejde med prøveoplæg. Vi kunne kalde det en madkundskabsmæssig automatisering.
Den sidste undervisningsgang skal eleverne lave en selvstændig ret, hvor de selv skal løse et måltid i praksis (såfremt du har køkkener til det).
Første undervisningsgang:
Første undervisningsgang introduceres eleverne til, hvad en vegetar egentlig er.
Det er en undervisningsgang, hvor der er rigtig mulighed for at diskutere vegetarbegrebet, da jeg ofte oplever en vis modstand imod det. Dog oplever jeg også at eleverne ser mildere på begrebet i takt med at de laver og oplever maden – den er slet ikke så ringe endda.
Der introduceres til forløbet og have der skal ske de næste fire undervisningsgange.
Indledningen og den faglig artikel om Vegetar læses i plenum, individuelt eller i grupper.
Herefter gennemgås opskriften og grupperne klargør køkkener og bringer kartoflerne i kog. Hvis klassen formår at få kartoflerne i kog og har rengjort køkkenet, kan I med fordel begynde på den dertilhørende opgave, hvor elever skal sætte ord på vegetarbegrebet. Mine eleverne arbejder oftest parvis og halvere kartoffelsuppeopskrift, samt laver fladbrød i makkerpar. På den måde er eleverne mere aktive. Men man kunne også sætte to mand på suppen og to på fladbrødet.
Hvis der er tid tilovers, kan denne anvendes på månedsopgaven.
Anden undervisningsgang:
Denne anden undervisningsgang skal vi arbejde med en mulig vegetarisk hapser. En samosa. Disse kan tage sig ud på mange forskellige måder – også med kødfyld.
Jeg plejer at købe dejen færdig, da der er en del arbejde i at lave den fra bunden. Forårsrulledej er let tilgængeligt i mellemøstlige og asiatiske specialbutikker og bazar.
Da der er en del foldarbejde i dagens praktiske arbejde, er der ikke megen læsning. Dog er der et lille frugt eller grøntsagsindspark, som der kan tages fat i.
Tredje undervisningsgang:
Denne tredje undervisningsgang ser vi på kødforbrug, og hvor meget det fylder i danskernes hverdag. Dette kan ofte være noget af en øjenåbner for eleverne.
Klassen introduceres til dagens program, hvor der skal læses om Kødfri kost. Her er der mulighed for at arbejde med elevernes holdningsdannelse til vegetarbegrebet.
Herefter står den på praktisk arbejde med en chili sin carne, som er en vegetarisk fortolkning af chili con carne.
Slutteligt kan lektionen rundes af ved at tage fat i netop “klassikere” fra elevernes hverdag. Det er der sikkert mange bud på, hvad kan være. Her følger en opgave, hvor der lægges op til at eleverne prøver på at fortolke deres klassikere i vegetariske retninger. Har de måske nogle ideer?
Og måske du vil overveje at lægge en ekstra undervisningsgang ind, hvor deres bud bliver lavet i praksis, hvis de er gode? Dette er en vurderingssagkyndig for dig som underviser. Jeg henviser her til Prøve-prøve-tilgangen, hvor eleverne så laver en bestillingsliste, som du kan handle efter.
Fjerde undervisningsgang:
Denne fjerde undervisningsgang skal eleverne så vidt muligt arbejde alene.
Tanken er, at eleverne skal prøve at stå på egne ben i madlavningen. Det gør vi ved at lave en klassisk og nem Penne all´ arrabiata. Det kan ske, at eleverne skal koge pasta sammen, hvis der ikke er nok blus til madlavningen. Alternativt kan de arbejde sammen to og to.
Hvis der er tid mod slutningen af lektionen, kan eleverne arbejde med månedsopgaven.
Læringsmål
Fødevarebevidsthed:
Eleven kan vurdere fødevareproblematikker.
Eleven kan vurdere fødevarers bæredygtighed.
Madlavning:
Eleven kan anvende komplekse teknikker og metoder i madlavning.
Måltid og madkultur:
Eleven kan fortolke måltider i deres kontekster.
